DIAKONISSESTIFTELSEN

Ved Diakonissestiftelsens gamle hovedbygning på Frederiksberg etableres der 47 ældreboliger. Boligerne og området får en arkitektur og indretning, der både tager højde for områdets kulturhistoriske værdi og de ældres behov.

På et af Frederiksbergs flotteste og kulturhistoriske områder, området mellem Diakonissestiftelsens hovedbygning og Dronningensvej, skal der i forbindelse med klosteret opføres 47 seniorboliger.

Dette sker ved at der opføres 6 by-villaer med mellem 5 til 11 boliger i hver – alle udført i stor respekt for det område de skal ligge i. Samtidig udvikles rummet omkring boligerne mod klosteret til at blive et stort fællesareal/parkområde som skal samle og sikre en vellykket overgang mellem bolig og den kulturhistoriske institution.

Selve boligløsningen betyder, at de fire by-villaer tættest på Diakonissestiftelsens hovedbygning opføres i 3-4 etager plus kælder, mens de to by-villaer tættest på Dronningensvej opføres i 2-3 etager plus kælder. Boligerne placeres omkring et fælles trappe- og elevatortårn og der skal herudover etableres en række fællesområder.

Boligerne henvender sig til personer i alderen 55+, som vil blive tilbudt et nærmiljø med styrket socialt fællesskab – blandt andet via en fælles gymnastiksal, caféer, æblelunde og vaskerier. Boligerne får flade tage, så de kan benyttes til ophold og indrettes med, terrasser, højbede og små drivhuse, dog så det integreres med husets- og selve områdets arkitektur. Desuden skal alle boliger kunne anvendes- og bebos af en kørestolsbruger.

Tyréns er ingeniør på sagen og var sammen med Vandkunsten en del af teamet som udviklede masterplanen for området. Tyréns står også for ingeniøropgaverne omhandlende konstruktioner og kloak på projektet, herunder projekteringen af bygninger, stålkonstruktioner (både ved murværk og i fællesarealer), fundament og stabilitet af bygninger og fællesarealer.

Selve byggeriet er et modulbyggeri, som tilpasses bygningernes anvendelse og der er tænkt bæredygtighed ind i byggeriet fra starten. Samtidig byder bebyggelsen på smarte løsninger når det kommer til kloakering og afledning af regnvand, da der skal oprettes et LAR-system (Lokalt Afledning af Regnvand), som mindsker, fordeler og forsinker trykket på de lokale kloaker ved store regnskyl.

{{item.Firstname}}-{{item.Lastname}}

{{item.Firstname}} {{item.Lastname}}

{{item.Title}}

{{item.Office}}

{{item.Phone}}

{{truncateEmail(item.Email)}}

{{VCardText}}