Ledige stillinger

Slip din indre leder løs i Tyréns’ VVS-afdeling

 

Tyréns har taget sine første skridt på udviklingsrejsen, men du kan stadig nå med på turen. Det er en rejse, der byder på vækst, opbygning af nye fagområder og processer, bump på vejen, omveje og genveje, fede udfordringer og kollegaer med et stort drive imod sammen at opbygge og udvikle en forretning.

Hvis du ikke allerede har erfaring med det, så oplærer vi dig i ressource- og pipelinestyring, MU-samtaler, og alt hvad der ellers følger med de 50% af dit nye job, som har overskriften Ledelse. De andre 50% er dér, hvor du kan lære dine nye kollegaer noget indenfor fx fag- eller projektledelse, projektering, design af løsningerne, DGNB, energiberegninger og bidrage i projekterne.

Du vil møde succes på din vej hos Tyréns, når du med dit fintunede menneskelige kompas finder din egen sti, som fører dig til de vigtigste resultater:

  • Dit team kan mærke, at du går den ekstra mil for dem og er synlig og tilgængelig i dagligdagen. Det er vigtigt, at du har tid til at lytte og sparre om problemstillinger, vi møder i dagligdagen.
  • Du griber og tager aktion på udfordringer og problemer, når de opstår.
  • Du tager sammen med salgsteamet ansvar for opgavetilstrømningen og det netværksarbejde, der følger med rollen.
  • Du støtter op om afdelingernes udvikling og vidensdeling.
  • Du sælger 20% af egen afdelings omsætning ind gennem dine relationer og netværk eller kanvas salg.
  • Du bidrager i ledelsesgruppen med dine sunde holdninger og tager ansvar for, at medarbejderne kan se, høre og mærke et samlet ledelseshold. Vores ambition er, at vores medarbejdere tydeligt kan se sammenhængskraft, drive, godt humør og enig ledelse.

 

Om dig…

Du har en faglig stærk baggrund i VVS/ventilationsfaget og erfaring fra en rådgivende ingeniørvirksomhed. Derudover er det allervigtigste dine personlige egenskaber. Vi forventer, at du har humor og empati, er bevidst om dit ansvar for dine medarbejdere og din afdeling, beslutningsdygtig, imødekommende og tilgængelig for dit team.

 

Du bliver en del af…

… en afdeling, som er veletableret med gode kollegaer, som glæder sig til at få dig med ombord på rejsen. Og en del af en organisation, hvor vi tror på vores medarbejdere. Vi giver dig chancen for at udvikle dig og din afdeling inden for spændende rammer. Vi arbejder efter strategien om, at vi skal være ”bedst, ikke størst”. Derfor har vi et konstant fokus på forskning og udvikling.

Tyréns er fondsejet, og størstedelen af vores indtjening geninvesteres i vores medarbejdere via uddannelse og forskningsprojekter. Derfor er Tyréns en kreativ, nytænkende og fagligt kompetent rådgivende ingeniørvirksomhed indenfor bygge- og anlægsbranchen.

Vi er omkring 100 ansatte i Danmark. Vi er i vækst, og vi har et ønske om at vokse ansvarligt i løbet af de kommende år. Nærmere sagt sigter vi mod at blive omkring 200 ansatte i Danmark. Tyréns A/S er et datterselskab til Tyréns AB, som har ca. 3000 ansatte fordelt i Sverige, England og Danmark.

Vil du tage karrieren til næste niveau?

Så send din ansøgning og dit CV via nedenstående link.

mind A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor alle henvendelser skal rettes hertil: lsm@mindgroup.dk.