SVEN HARRY KARLSSONS KUNSTMUSEUM, STOCKHOLM

Det messingklædte museum beliggende i Stockholm er med til at fornye byen med dets arkitektoniske udtryk.

Tyréns har været ingeniøren på-, og med til at realisere den svenske kunstsamler Sven Harry Karlssons vision om at skabe et museum for sin omfattende kunstsamling. Museet ligger i området Sabbatsberg ved Vasa Park i Stockholm.
Tyréns var med i hele processen på alle ingeniørfaglige områder, fra den indledende planlægning til projekteringen og udførelsen. I vores ingeniørydelser indgik tillige akustik, brand og geoteknik.

Kunstmuseet er designet af Wingårdhs og er en femetagers bygning, hvor der er bygget en kopi af Sven Harrys 18-hundretstals herregård på toppen – hvor den permanente kunstsamling, på over 50 malerier af bl.a. Hill, Munch og Strindberg, er udstillet. Resten af bygningen anvendes som udstillingsområde, restaurant og har desuden et stort arkiv.

Der blev desuden også oprettet 18 lejelejligheder med separat indgang i ejendommen, da bygherre ønskede at lave et unikt hus, hvor folk kunne leve og bo med kunst og i et kunstmuseum, for at give hvordan man tænker hvad der kan være et museum en ny dimension. Der blev desuden oprettet en stor tagterrasse, der både fungerer som ”skulpturhave” og udsigtspost, da toppen af bygningen har et flot udsyn over Stockholm

Hele huset er klædt i messing, hvilket giver bygningen et meget eksklusivt og tiltrækkende udseende. Byggeriet har en del integrerede bæredygtige løsninger og en række løsninger der opfylder de store indeklimakrav, et Museumsbyggeri har, således at værker mv. ikke forfalder. Hvilket særligt stillede krav til indeklima, fugtighed og ventilering, da der er mange mennesker samlet i bygningen og tilmed en restaurant placeret tæt på udstillingsområderne.